Warning: The magic method HM\BackUpWordPress\Notices::__wakeup() must have public visibility in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/backupwordpress/classes/class-notices.php on line 46 Warning: The magic method HM\BackUpWordPress\Path::__wakeup() must have public visibility in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/backupwordpress/classes/class-path.php on line 57 Warning: The magic method HM\BackUpWordPress\Extensions::__wakeup() must have public visibility in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/backupwordpress/classes/class-extensions.php on line 35 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/redux-for-concept/ReduxCore/inc/extensions/customizer/extension_customizer.php on line 376 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/redux-for-concept/ReduxCore/inc/extensions/customizer/extension_customizer.php on line 398 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/redux-for-concept/ReduxCore/inc/extensions/customizer/extension_customizer.php on line 416 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/redux-for-concept/ReduxCore/inc/extensions/customizer/extension_customizer.php on line 420 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/redux-for-concept/ReduxCore/inc/extensions/customizer/extension_customizer.php on line 447 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/redux-for-concept/ReduxCore/inc/extensions/customizer/extension_customizer.php on line 459 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/redux-for-concept/ReduxCore/inc/extensions/customizer/extension_customizer.php on line 478 Deprecated: Required parameter $value follows optional parameter $option_id in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/unyson/framework/helpers/database.php on line 74 Deprecated: Required parameter $value follows optional parameter $post_id in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/unyson/framework/helpers/database.php on line 238 Deprecated: Required parameter $value follows optional parameter $option_id in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/unyson/framework/helpers/database.php on line 433 Deprecated: Required parameter $value follows optional parameter $option_id in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/unyson/framework/helpers/database.php on line 500 Deprecated: Required parameter $value follows optional parameter $option_id in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/unyson/framework/helpers/database.php on line 588 Deprecated: Required parameter $value follows optional parameter $multi_key in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/unyson/framework/helpers/database.php on line 698 Deprecated: Required parameter $value follows optional parameter $item_id in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/unyson/framework/helpers/class-fw-db-options-model.php on line 245 Deprecated: Required parameter $value follows optional parameter $option_id in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/unyson/framework/core/extends/class-fw-extension.php on line 387 Deprecated: Required parameter $value follows optional parameter $multi_key in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/unyson/framework/core/extends/class-fw-extension.php on line 410 Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/unyson/framework/extensions/backup/includes/lib/srdb.class.php on line 854 Deprecated: Required parameter $set_value follows optional parameter $specific_multi_key in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/unyson/framework/helpers/class-fw-wp-option.php on line 39 Deprecated: Required parameter $value follows optional parameter $multikey in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/unyson/framework/helpers/class-fw-request.php on line 35 Warning: session_start(): Session cannot be started after headers have already been sent in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/unyson/framework/includes/hooks.php on line 259 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-content/plugins/backupwordpress/classes/class-notices.php:46) in /customers/0/7/b/boysenterapi.dk/httpd.www/wp-includes/feed-rss2.php on line 8 Boysen Terapi https://boysenterapi.dk Thu, 16 Feb 2017 14:59:15 +0000 en-US hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.8.9 Når empati misbruges https://boysenterapi.dk/naar-empati-misbruges/ https://boysenterapi.dk/naar-empati-misbruges/#respond Mon, 23 Jan 2017 20:55:02 +0000 https://boysenterapi.dk/?p=710 Når empati misbruges

CF203521-2 

De fleste mennesker forbinder empati med et indlevende mellem-menneskeligt møde, hvor man bliver mødt afstemt og nærværende.

Desværre forekommer det, og ikke så sjældent endda, at empati misbruges og efterlader den der udsættes for det, forvirret, utryg og med en følelse af direkte intimidering og undertiden spidsfindig krænkelse.

Definitionen på empati er ; evnen til at genkende, indleve sig i, fornemme og forstå andres følelser og stemningstilstande. En ualmindelig brugbar og nødvendig kompetence i relationer.

Men det siger næsten sig selv, at nogle mennesker kan gøre brug af netop disse evner, for at opnå det de har brug for, bevidst eller ubevidst.

De mennesker der igennem deres opvækst har været nødt til at være på vagt over for stemninger og adfærd fra deres primære omsorgspersoner, udvikler ofte en særlig skærpet relationel aflæsnings-evne. Fra tidligste tilknytning og videre i livet, bliver det at omgås andre mennesker i højere grad et spørgsmål om at beskytte sig, at undgå, manipulere og føje andre, for at overleve fysisk og psykisk. Det gør dem ikke nødvendigvis til onde mennesker, og mon ikke de fleste af os kender det i en eller anden grad. Belastningen kan dog være så overvældende og langvarig, at barnet lider stor overlast. Det kan bl.a. give resignation i forhold til egne behov, lav kærlighed til sig selv, angst/uro, undertrykt aggression og manglende tillid til andre mennesker osv.

Hvordan klarer man sig så ?

Man begynder, ofte ubevidst, at skabe sig en identitet, der hviler på et meget skrøbeligt grundlag. Man puster sig op og foregiver stor selvsikkerhed. Man bliver utrolig kreativ med at finde kilder til at føle sig betydningsfuld, også på bekostning af andre. Man lyver og manipulerer, hævder sig, kan være (passiv) aggressiv og digte historier om sig selv for at styrke sit eget spinkle håb om at være noget værd. Sørgeligt og smerteligt.

Det er bare ikke altid så yndigt endda. Det er her misbruget af empati kommer ind, og for den/de udsatte kan det være decideret skadeligt. Særligt når det drejer sig om nær familie eller arbejdsrelationer hvor man dagligt har samvær og hvor der er tale om relationel /arbejdsmæssig /hierarkisk /økonomisk afhængighed.

 Mennesker der kan misbruge empatisk er forbandet – eller velsignet – med mentalt røntgensyn. De ser i gennem folks små løgne, deres sårbarhed og selvbeskyttelse. De gennemskuer små upræcisheder, fanger hvor folk er usikre og hvor de har deres ømmeste punkter.

Alt dette for at kunne være foran, at kunne nå at beskytte sig og for ikke at blive afsløret i egen manglende selvaccept og konfliktskyhed. De vil ofte, på det kraftigste, bedyrer at de vil det bedste. De vil være stærkt indlevende og hjælpe dig herfra og til verdens ende. De elsker at føle sig vigtige ved at være hjælpere, beder aldrig selv om hjælp og TÅLER ikke kritik. De føler sig hurtigt svigtet og forladt, indrømmer det måske aldrig, men kan lægge en tåge af skyld og skam ud over en relation (en gruppe) hvis deres utilstrækkelighed står over for afsløring. De kan få andre til at føle sig sindssygt vigtige, komme med store anerkendelser, men det holder kun så længe man er loyal over for ikke at afsløre deres ansigt udadtil. Kritiserer man, kan det umiddelbart godt se ud som om vedkommende imødekommer kritikken, men der vil ikke komme egentlige indrømmelser. Måske vil der hurtigt komme modspørgsmål der drejer opmærksomheden væk fra det væsentlige, og ikke sjældent vil man sidde tilbage med en umiddelbar følelse af at være blive hørt og taget alvorligt, uden at det egentlig er tilfældet.

De kan komme med endeløse undskyldninger og forklaringer på deres adfærd og forventer skamløst at de bliver imødekommet.

Undertiden kan der ligefrem være tale om camoufleret sadisme, pakket ind i lyserød empatisk candyfloss.

Narcissisme? Psykopati? Sociopati? – jo måske. Men der behøver ikke at være tale om de tunge psykiatriske diagnoser. Den slags skadede mennesker findes over alt og besidder ikke sjældent betydningsfulde positioner, uden at der nødvendigvis er tale om topledelse. De findes ofte inden for fag, hvor de kan fremstå som de gode hjælpere /ledere, og hvor den asymmetriske relation netop er det der bliver stimulerende for dem . Særligt betænkeligt bliver det, når der er tale om fagpersoner inden for den psykologiske verden. Idet ”den anden” direkte må afsløre sin sårbarhed som en forudsætning for at kunne udvikle sig og få det bedre psykisk.

De efterlader deres omgivelser u-afstemte, virkeligheds -forvirrede, stressede, uforstående tomme, selvkritiske og ulykkelige med blå mærker i sjælen. Hvad var det lige der skete ? Hvorfor er jeg helt tom ? Det er nok bare mig ? Jeg må også bare tage mig sammen, hun/ han gav mig jo ret ? Hun/ han ville jo gerne hjælpe ? Hvorfor tør jeg ikke sige hvad jeg mener ?

Forfatteren Sam Vaknin beskriver det som ”kold empati”. De er næsten perfekte udgaver af empatiske mennesker, men der mangler indlevelse og autentiske følelser, og de er der ikke helt.

Det kræver stor indre selvstøtte og klarhed hurtigt at gennemskue et ”koldt empatisk” menneske, og ikke sjældent kræver det virkeligheds-afstemning fra udeforstående, der ikke er afhængige af relationen. Signalerne er så tvetydige, at man næsten forveksler det med empati. Man har været brik i et skrøbeligt menneskes forsøg på at værne sig mod en, for dem, truende verden.

 

]]> https://boysenterapi.dk/naar-empati-misbruges/feed/ 0 https://boysenterapi.dk/min-indre-kritiker/ https://boysenterapi.dk/min-indre-kritiker/#respond Sat, 04 Jun 2016 15:40:20 +0000 https://boysenterapi.dk/?p=698

 

 

]]> https://boysenterapi.dk/min-indre-kritiker/feed/ 0 De stressede stressede https://boysenterapi.dk/de-stressede-stressede/ https://boysenterapi.dk/de-stressede-stressede/#respond Fri, 13 May 2016 12:31:14 +0000 https://boysenterapi.dk/?p=689

De stressede stressede

Et kærligt menneske har for nyligt beriget mig med en artikel om stress, tilføjet nogle nye og nyttige perspektiver.

Jeg har selv tideligere været sygemeldt med stress i 7 måneder, og har efterfølgende været nødt til at tage nogle forandrende beslutninger i mit liv. Jeg er tilbage på arbejde og har som så mange andre, der får det wake-up-call, måtte sætte mine værdier og overbevisninger for livet under lup. Smertefuldt på mange måder og jeg er samtidig dybt taknemmelig for at jeg ramte muren, inden stress blev uovervindeligt.

I perioden efter min sygemelding, hvor jeg langsomt startede min praksis og min undervisning op, var jeg panisk angst for at blive syg igen. Størstedelen af min opmærksomhed gik i den retning, for at sikre mig at jeg ikke blev døv over for mine følelsesmæssige og kropslige signaler. Hvert lille symptom der kunne minde om stress blev noteret, reflekteret over og kategoriseret, og ikke sjældent, endte jeg en hel weekend på sofaen med strikketøj og dårlige serier. Godt nok, godt at jeg lyttede og godt at jeg tog action på det. Jeg fik det bare ikke nævneværdigt bedre. Nogle dage var det svært ikke at tænke på andet end hvornår jeg symptom –mæssigt, fik bekræftet at nu stod jeg foran en ny sygemelding. Samtidig var/er facebook, tv og andre medier spækket med artikler om hvor skadelig stress er. Blodpropper, billeder af hjerner i kortisol-bad, hjerner der skrumper, Alzheimer og demens. Der er ingen grænser for hvor kort livet kan blive når man har stress er. Jeg kunne vågne kl. 5 om morgen og gruble over hvordan jeg var endegyldigt skadet, og at det i øvrigt selvfølgelig var min egen skyld. Jeg havde jo ikke lyttet til mig selv, idiot. Jeg blev simpelthen stresset af at være bange for at blive stresset.

Det var det artiklen beskrev. At vi stress-ramte faktisk blev stressede af at tro, at nu stod det næste sammenbrud for døren.

Pludselig gav det mening. Jeg er faktisk ikke så stresset mere. Jeg er faktisk SÅ opmærksom og SÅ nærværende på min krop, at jeg får hjertebanken af det. Jeg ligger vågen for at afvæbne ny stress, og så forstærkes de kropslige signaler. Hjælp det går galt igen !!!!!! Jeg kan nå at afgå ved døden op til flere gange på en dag, fordi stress er så farlig. En rigtig uhensigtsmæssig spiral.

Det har været en åbenbaring for mig, og det har betydet at jeg dagligt går rundt og taler kærligt og fast til mig selv. ” Det skal nok gå, du ved at jeg skal nok holde øje med om du kommer for langt ud” .” Du er faktisk ikke stresset, men du er bange for at blive stresset, og selvfølgelig er du bange”.” Dine små symptomer er ikke stress, men en måde din krop får opmærksomhed på” osv.

Det hjælper mig, det hjælper mig helt utroligt. Mine stress- symptomer er reduceret kraftigt, og jeg kan bringe mig selv til ro, når frygten for stressen taler.

Jeg tror at der er mange af os post-stressede, der dagligt og ensomt kæmper med at komme tilbage efter en stress-sygeperiode. Der er så mange tilbud når vi netop er sygemeldt med stress , men hvem tager sig af os efter stress ?Måske er ovenstående meget mere relevant end der bliver talt højt om.

Det har været en gave til mig, og jeg håber at det kan være hjælpsomt  for jer andre tideligere stressede.

Tak til Psykoterapeut Christina Vedel ( https://christinavedelterapi.dk/om-christina/) for inspirationen .

God pinse !

 

]]> https://boysenterapi.dk/de-stressede-stressede/feed/ 0 Den evige tryghed- et digt på en tirsdag. https://boysenterapi.dk/den-evige-tryghed-et-digt-paa-en-tirsdag/ https://boysenterapi.dk/den-evige-tryghed-et-digt-paa-en-tirsdag/#respond Tue, 03 May 2016 07:54:43 +0000 https://boysenterapi.dk/?p=686 Den evige tryghed- et digt på en tirsdag

 

Jeg har tideligere skrevet om hvordan vi mennesker, på forskellig vis , beroliger os selv.

I vores ubevidsthed bliver vi utrolige kreative for at finde tryghed, og det er ikke altid uden pris for dem vi elsker højest. Således kan vi også i vores kærlighedsforhold blive hinandens trygge base, på godt og ondt. Vi regulerer og beroliger gensidigt hinanden , hvilket i sig selv er en positiv og nødvendig funktion, men det kan have sine bagsider. Undertiden forveksles, længslen efter tryghed med kærlighed, omend de to begreber er tæt forbundne.

Jeg skrev dette lille digt, efter en session med en klient. Han blev dybt ulykkelig over at opdage, at det han følte for sin kone ikke var en voksen kærlighed, men et lille barns higen efter beroligelse, ramme og tryghed.

 

Mit hjerte slog et ekstra slag

den dag

jeg opdagede

at min evige forvisning om min kærlighed til dig

i virkeligheden var min egen

sjælelige beroligelse

 

(Henriette Boysen 2015)

]]> https://boysenterapi.dk/den-evige-tryghed-et-digt-paa-en-tirsdag/feed/ 0 Den allersidste dans – farvel til en klient. https://boysenterapi.dk/den-allersidste-dans-farvel-til-en-klient/ https://boysenterapi.dk/den-allersidste-dans-farvel-til-en-klient/#respond Sat, 23 Apr 2016 07:28:58 +0000 https://boysenterapi.dk/?p=682 Den allersidste dans – farvel til en klient.

 

Forleden sagde jeg farvel til en klient, der havde gået hos mig regelmæssigt igennem nogle år. Det var sørgmodigt for hende – og bestemt også for mig. Flere gange under det lange terapiforløb tænkte jeg på, om det stadig var gavnligt for klienten at gå hos den samme terapeut. Jeg vejrede om jeg havde fået blinde vinkler på klientens problematikker, og om der fortsat var progression. Hver gang nåede jeg til den overbevisning at det fortsat var udbytterigt. Både ud fra et fagligt/teoretisk perspektiv, men i allerhøjeste grad også på baggrund af min mavefornemmelse. Men hvad var det egentlig der gjorde dette forløb så virkningsfuldt ?

Klienten startede i terapi, fordi hun havde nogle udfordringer i sit parforhold. Jeg mødte en kvinde der var yderst motiveret for at arbejde med sig selv, og som samtidig var skræmt fra vid og sans, ved at sidde i et terapirum med en udforskende nærværende terapeut. Jeg husker hvordan jeg straks fattede stor sympati for hende og jeg sansede meget hurtigt, at her var der tale om meget små skridt. Ikke fordi hun var mindre begavet, tværtimod, men simpelthen fordi hun ikke var vant til kontakt i særlige store doser. Hendes barndomserfaring var, at kontakt med andre mennesker, enten var en mangelvare eller direkte farlig. Klienten havde haft uligevægtige og opfarende forældre.

I terapisessionerne skulle der kun et enkelt lille spørgsmål til, før hun ligesom forsvandt ind i sig selv, stivnede og sad med vagtsomme forskræmte øjne. Det man også kalder en dissociativ tilstand. Undertiden lykkedes det mig at hjælpe hende ud af den lammende følelse, og andre gange sendte jeg en klient ud af døren bleg og forvirret. Jeg indrømmer at det påvirkede min nattesøvn. Nogle gange talte vi om det, og andre gange vidste jeg at det ville sende hende ud i det ensomme tomme rum igen – og jeg undlod at tage det op.

Vi kom omkring mange emner og tematikker. Det blev tydeligt at det mest centrale i vores fælles arbejde, var hendes følelse af at være grundlæggende forkert og at ethvert øjeblik i kontakt med mig, og andre, var en potentiel mulighed for at ende i en skamfuld situation. Hun havde en massiv overbevisning om at hun var defekt og u-elskelig.

Hvad skulle der til ? Det vi gjorde, sammen.

Pålidelig gentagelse over flere år. At hun blev mødt med anerkendelse og accept, så hun langsomt og gentagende, kunne få den erfaring, at hun absolut er et meget elskværdigt og menneskeligt menneske. Et individ med alle de farver og nuancer det nu indebærer. At hun begyndte at gå ud i verden og fik tilsvarende positive erfaringer. En ny programmering , hvor kontakten til andre mennesker ikke havde en vedhæftning, af enten overvældelse og forkastelse.

Det var den dans vi dansede, hun og jeg , i flere år. Ved vejs ende så jeg en voksen kvinde der navigerede yderst kompetent og var selvforvaltende i sin tillid og kærlighed til sig selv .

Jeg er ikke i tvivl om at det måtte tage den tid det tog. At det var gentagelserne i kontakten og relationen der gjorde udslaget. Jeg forstår ydmygt at det tager tid og at det kræver tålmodighed for både klient og terapeut. Det var ikke en hurtig fixer, og så var den på plads

Det var med glæde, taknemmelighed og sorgfuldhed at vi sagde tak for dansen. Vi havde danset længe, kommet ud af rytme, fundet den igen, trådt hinanden over tæerne, sagt undskyld og lyttet til rytmerne af melodien for at finde fælles fodslag.

Forløbet havde forandret hende, og jeg ved at hun har bidraget til forandring hos mig.

 

]]> https://boysenterapi.dk/den-allersidste-dans-farvel-til-en-klient/feed/ 0 Stik mig en plade Marabou, så skal det nok gå! https://boysenterapi.dk/stik-mig-en-plade-marabou-saa-skal-det-nok-gaa/ https://boysenterapi.dk/stik-mig-en-plade-marabou-saa-skal-det-nok-gaa/#respond Thu, 14 Apr 2016 19:55:28 +0000 https://boysenterapi.dk/?p=666 Stik mig en plade Marabou, så skal det nok gå!facebook

 

Finder du undertiden dig selv ude i køkkenskabet, på jagt efter lidt slik eller en håndfuld chips og ender du med småkagerne fra weekendens fødselsdagsselskab, uden helt at vide hvorfor ?

Eller, kan du næsten ikke få smidt tasken hurtigt nok efter endt arbejdsdag, for at få løbet en tur, bare lige for at koble af ?

Måske SKAL tøjet lægges sammen på en bestemt måde, eller måske er den eneste vej til en god nattesøvn, at alle mails er besvaret. – og så ham der snakker som et vandfald, for at lige at finde ud af hvad han mener.

Jeg tror de fleste mennesker kender noget der ligner. Men hvorfor er det sådan ?

 Vi mennesker er, ofte uden at vide det, meget optaget af hvordan vi skaffer os ro i kroppen. Vi har brug for indre ro, for at føle os nærværende og følelsesmæssigt afbalancerede, så vi kan navigere hensigtsmæssigt ’her og nu’. De seneste års fokus på yoga og mindfulness understøtter denne tanke.

Det er bare ikke så enkelt endda. Vores fokus på ro er ikke kun knyttet til den bevidste måde at opnå ro på. Den er langt mere subtil og fylder langt mere i vores hverdag, end vi egentlig er klar over. Vi er meget kreative i vores forsøg på at skaffe os ro, og det tjener os på godt og ondt. Godt når det giver os ro og balance. Mindre godt når beroligelse bliver til misbrug og selvmedicinering. Jeg vil vove den påstand ; at det er det misbrug grundlæggende handler om. Fra bla. alkohol, ludomani, sexmisbrug, sportsmisbrug og shop –à- holic til Marabou-chokoladen, løbeturen, en vippen med benet, en klikken med kuglepennen, Netflix og det daglige glas rødvin.

Vi gør det altså alle sammen, og gudskelov for det. Men måske er det godt at få lys på hvordan man uhensigtsmæssigt beroliger sig selv, og hvad der er det bagvedliggende ubehag. Er det indre tomhed, u-udtrykte følelser og behov, eller en manglende evne til at berolige sig selv ?

Menneskets nervesystemer er meget forskellige. Nogle mennesker er født med meget sensitive nervesystemer og andre har knapt så mange udsving . Der er ikke noget rigtigt og forkert og der findes både fordele og ulemper i begge lejre.

Udover det genetiske, har det tidlige samspil med forældrene en meget udslagsgivende betydning. Som små børn er vi dybt afhængige af rolige, kærlige, forudsigelige afstemmende omsorgspersoner.

De voksne, bliver ved deres adfærd, modeller for hvordan barnet lærer at håndtere sig selv på et indre plan. Dermed også om det kan berolige sig selv, når det udsættes for oplevelser af en vis intensitet. Således vil en mor der håndterer sit barn roligt , når det er utrygt og ophidset, ”låne” barnet sin ro og barnet kan derved adoptere den regulering, og bruge den videre i sit liv. En urolig og let antændelig mor vil kun forstærke uroen og derved ” efterlade” barnet uden erfaringer med at bringe sig til ro.

Det behøver dog ikke altid at bunde i forældrenes uformående, og der kan være mange årsager til at vi mennesker finder kompetente strategier der giver os umiddelbar ro og velbehag. Men det er ikke uvæsentligt hvad vi har med os, og vi finder livet igennem veje til beroligelse, kreativt og oftest ubevidst. De fleste er afstemte og yderst hensigtsmæssige og andre er årsag til usund livsstil, besvær og konflikter med omgivelserne.

Hvad er din uhensigtsmæssige selvberoligelse, og er du nysgerrig på hvad der er kilden til din uro ?

God opmærksomhed !

]]> https://boysenterapi.dk/stik-mig-en-plade-marabou-saa-skal-det-nok-gaa/feed/ 0 Anerkendelse- Ja tak ! https://boysenterapi.dk/anerkendelse-ja-tak/ https://boysenterapi.dk/anerkendelse-ja-tak/#respond Tue, 29 Mar 2016 12:05:49 +0000 https://boysenterapi.dk/?p=661

Anerkendelse – Ja tak !

 De seneste årtiers psykologi og menneskesyn har i høj grad efterstræbt at vi mennesker skal kunne stå selv. Altså at kunne finde vores eget værd i os selv, for på den måde at gøre os fri af behovet for ros og anerkendelse fra andre mennesker. Det er næsten sådan, at jo mere vi tror på os selv og kan undvære andres positive ytringer, jo bedre.

Ok, det er nok sat på spidsen, men min erfaring er at tendensen har været tungtvejende, bl.a. for de klienter jeg dagligt møder i min praksis.

Ikke så sjældent skammer mennesker sig over at de har brug for andres anerkendelse og ros. Udsagn som, ” Ikke fordi jeg har brug for ros ” , ” det er jo ikke hans opgave at jeg skal føle mig god nok ” eller ” jeg tror jeg har et dårligt selvværd, fordi jeg har brug for andres anerkendelse ”,er almindelig tale i dagens Danmark.

Personligt kender jeg godt til at have brug for anerkendelse fra særlige betydningsfulde relationer, det være sig i privatlivet og i arbejdssammenhænge. Og jeg kender til at have en indre dialog om at det nok ikke er Ok, og at jeg selv burde vide om min indsats er god nok. Pludselig bliver det forkert at have brug for et klap på skulderen eller et varmt rosende ord, efter en endt arbejdsopgave. Jeg burde jo ikke have brug for det, jeg skal jo bære min egen værdi.

Virkeligheden er at vi alle har brug for ros og anerkendelse. Den nyeste forskning understreger at vi danner vores personlighed i relation med andre mennesker, altså i det spejl de giver os. Vi har alle brug for at blive valideret og i sidste ende føle os dygtige og betydningsfulde. Det giver os sinds-næring og får os til at vokse, til glæde for os selv og andre.

Alt fungere bedst i balance, og det gælder naturligvis også dette emne. Undertiden udstyrer barndom og liv os ikke med et ønskværdigt selvværd, og der kan være en uvurderlig gevinst i at finde sine egne betydningsfulde ben. Det er bare ikke alene den selvransagende proces der bidrager til selvværd og selvtillid.

Det er trist at skamme sig over vi har brug for ros og anerkendelse fra hinanden. Vi glemmer at vi kan gøre hinanden gensidigt betydningsfulde, i frygten for at være gensidigt afhængige. Vi er uundgåeligt afhængige af hinanden og kan gensidigt bidrage til at vi hver især vokser. Også uden at behovet for validering bliver til en tung møllesten, for den der validerer.

Kærlige tanker til jer dejlige skønne mennesker.

Henriette Boysen

 

]]> https://boysenterapi.dk/anerkendelse-ja-tak/feed/ 0 Bær mig https://boysenterapi.dk/baer-mig/ https://boysenterapi.dk/baer-mig/#respond Sun, 20 Mar 2016 20:18:49 +0000 https://boysenterapi.dk/?p=646 Bær mig

 

Kender du til den livsoverbevisning; at det er bedst at klare tingene selv. At det at vise sårbarhed og skrøbelighed, bliver til skamfuldhed og selvforagt. At det kan virke som det letteste ikke at række ud, umiddelbart.

Jeg kender ingen mennesker, der ikke undertiden har brug for at kunne læne sig ind til et andet menneske, være hjælpeløs og uden evne til at handle.

Men jeg kender mange mennesker der ikke har gode erfaringer med det, og som ikke giver sig selv lov. Jeg tænker tit på hvor ofte klienter kommer i min praksis, og hvor emnet netop er; at turde række ud når livet smerter mest .Personligt øver jeg mig, og det går fremad.

Herunder et digt fra egen hånd. Skrevet i 2008.

 

Bær mig

Må jeg bede dig

sætte dig

hos mig.

Må jeg lægge mit hoved

i dine hænder

og lade alle mine stemmer forstumme.

Jeg er så bange

og tænker så lavt om mig selv,

ved ikke hvem jeg er

når jeg er alene.

Vil du bære mit mørke

et øjeblik

jeg kan ikke mere.

Bare til i morgen

Så rejser jeg mig igen

igen.

Henriette Boysen

 

]]> https://boysenterapi.dk/baer-mig/feed/ 0 Følelser – vores indre GPS https://boysenterapi.dk/foelelser-vores-indre-gps/ https://boysenterapi.dk/foelelser-vores-indre-gps/#respond Wed, 16 Mar 2016 19:39:09 +0000 https://boysenterapi.dk/?p=643 https://boysenterapi.dk/foelelser-vores-indre-gps/feed/ 0 Min nye blog ” Det vågne liv” – boysenterapi.dk https://boysenterapi.dk/min-nye-blog-det-vaagne-liv-boysenterapi-dk/ https://boysenterapi.dk/min-nye-blog-det-vaagne-liv-boysenterapi-dk/#respond Fri, 11 Mar 2016 15:40:37 +0000 https://boysenterapi.dk/?p=610  

Det vågne liv !

 henriette_forside2Psykoterapeut Henriette Boysen, København

 

I dag starter min blog : Det vågne liv !

Jeg har længe set frem til at dele mine tanker og min viden med jer, og håber at mit skrevne fremtidigt kan komme andre til glæde og inspiration.

Jeg vil løbende skrive oplæg der knytter sig til menneskers væren i verden.

I kraft af mit virke som psykoterapeut, underviser og supervisor (og tidligere uddannet jordemoder) vil mine opslag ofte omhandle psykologiske filosofiske tematikker og refleksioner. Tanker over hvordan vi mennesker gebærder os i verden, på godt og mere udfordrende vis.

Jeg vil i overvejende grad spare jer for mit privatliv, såsom min aftensmad og tøj- indkøb, medmindre oplevelserne giver mig et direkte afsæt til relevante perspektiver. Dette betyder at jeg vil ytre mig personligt, og at jeg gerne tager dialoger og konstruktive diskussioner med jer. Jeg glæder mig.Lad os komme i gang !
 

Hvorfor ”Det vågne liv ” ?

Vi mennesker udvikler os uundgåeligt hvert sekund i livet, andet kan ikke lade sig gøre. Vi udvikler os blot i forskellig hastighed og af mange forskellige kringlede veje. Undertiden kan vi identificere udviklingen , og andre gange opdager vi blot at vi har flyttet os. Men udvikler os, det gør vi.

Hvis jeg skal være en kærlig kaptajn i mit eget liv, bliver jeg nødt til at være vågen og nærværende i øjeblikket, og i overordnet eksistentiel forstand. Som voksen er det kun mig der ved hvad der er rigtigt for mig. Andre kan gisne, støtte og gætte, men det er kun mig der i sidste ende kan tage en meningsfuld retning for mig. Og det er i spil hele tiden, lige fra hvilke sokker jeg tager på , salaten eller burgeren, til valg af partner, jobskifte, skilsmisse osv.

Hvis vi fornægter det valg, og det gør vi mennesker ofte af mange gyldige grunde, udvikler vi strategier der, umiddelbart, nyttigt skygger for vores klarhed. Man kan sige at man i nogen grad har mistet kontakten til sig selv og sin indre navigation. Det bliver f.eks. svært at være nærværende, tage beslutninger, være empatisk, at melde ud og at være tydelig i vigtige relationer.

– Så er det vi har balladen.

I mit liv stræber jeg efter at være i så god kontakt med mig selv, som jeg kan, og kan jeg altid leve op til det ? NEJ !Jeg har masser af uhensigtsmæssige flugtkanaler og gør flittigt brug af dem. Menjeg efterstræber en vågenhed, så jeg kan være mest mulig klar over for mig selv og over for mine omgivelser. Det er hårdt arbejde og jeg ville ikke undvære det et øjeblik.

Derfor hedder min blog ”Det vågne liv” . Idet i alle livets facetter kommer spørgsmålet om vores vågenhed og vores nærvær i spil, og giver derfor rig mulighed for ”skribenteri” fra min side.Jeg glæder mig til, sammen med jer, at skærpe mig på ”Det vågne Liv ”

 
På glædeligt genskriv.

Kærlig hilsen Henriette Boysen.

 

]]> https://boysenterapi.dk/min-nye-blog-det-vaagne-liv-boysenterapi-dk/feed/ 0