Den evige tryghed- et digt på en tirsdag

 

Jeg har tideligere skrevet om hvordan vi mennesker, på forskellig vis , beroliger os selv.

I vores ubevidsthed bliver vi utrolige kreative for at finde tryghed, og det er ikke altid uden pris for dem vi elsker højest. Således kan vi også i vores kærlighedsforhold blive hinandens trygge base, på godt og ondt. Vi regulerer og beroliger gensidigt hinanden , hvilket i sig selv er en positiv og nødvendig funktion, men det kan have sine bagsider. Undertiden forveksles, længslen efter tryghed med kærlighed, omend de to begreber er tæt forbundne.

Jeg skrev dette lille digt, efter en session med en klient. Han blev dybt ulykkelig over at opdage, at det han følte for sin kone ikke var en voksen kærlighed, men et lille barns higen efter beroligelse, ramme og tryghed.

 

Mit hjerte slog et ekstra slag

den dag

jeg opdagede

at min evige forvisning om min kærlighed til dig

i virkeligheden var min egen

sjælelige beroligelse

 

(Henriette Boysen 2015)